Der findes en hel verden af forskellige slags vine derude. Rødvin, hvidvin, mousserende vin… og meget andet. Hvis man ikke er den store vin-connaisseur, kan det være udfordrende at finde hoved og hale i det store udvalg af vine på markedet. Der kan nemlig være stor forskel alt efter typen af vin, samt hvilken årgang og oprindelsesland den er fra. Desuden er det heller ikke alle typer vin, der falder i alles smag. Derfor kan det være rart med til vejledning til næste gang, du skal på vinindkøb, hvilket du kan få i artiklen her.
Anledningen har meget at skulle have sagt
En vigtig faktor at tage i betragtning, når man er på udkig efter vin, er selve anledningen eller lejligheden til vinindkøbet. Hvis du leder efter en god vin at nyde til desserten, så kan Portvin være et ideelt valg. Desuden er den en fast bestanddel i mange hjem i juletiden, hvor den ofte serveres i forbindelse med risalamanden. Til andre festlige højtider kan en flaske mousserende vin såsom champagne eller cava være oplagt, da den er boblende og let. Valget af vin kan altså i høj grad indsnævres ud fra den pågældende anledning.
Hvad falder i selskabets smag?
Endnu et aspekt at tage hensyn til kan være hvilket selskab, du køber ind til. Måske ved du, at flertallet er mest til rødvin, og derfor kan det være det rette valg. Hvis du køber mere end én flaske, kan du også passende købe forskellige slags, så der er lidt til enhver smag. Det kunne også være, at du ved, at en i selskabet er stor tilhænger af en bestemt flaske, hvorfor det kunne være ideelt at glæde den person med deres yndlingsvin. Der er mange valgmuligheder, som garanteret vil begejstre dit selskab på den ene eller anden måde.